Generelle informationer om klubben

 

BELIGGENHED

Virksund Havkajakklub ligger i landsbyen Virksund, som er beliggende ved Hjarbæk Fjords udmunding i Louns Bredning i Limfjorden. Find os her

HVEM ER VI?

Virksund Havkajakklub blev stiftet den 07.03.2011 af en flok kajakentusiaster, som mener beliggenheden i det sprudlende havnemiljø på Virksund Havn og dermed mulighed for både at ro mod syd til Hjarbæk Fjord og mod nord til Louns Breding er den perfekte placering.

RONING OG FÆLLESSKAB

Havkajakroning i Virksund Havkajakklub er en genvej til et aktivt friluftsliv, unikke natur-oplevelser og et godt kammeratskab. Klubben arrangerer endagsture og ture af længere varighed med overnatning I sommerhalvåret ror vi sammen hver tirsdag aften og lørdag formiddag.

NYT MEDLEM

Den bedste måde at komme i gang på er ved at tage med på en prøvetur. Kontakt klubben og kom med på en tirsdagstur hvis havkajakroning er noget for dig, så meld dig ind og lån eventuelt klubbens kajakker og udstyr. På vores hjemmeside findes der information om vores aktiviteter.

FÆRDIGHEDER

Virksund Havkajakklub sætter sikkerhed i højsædet – en forudsætning for de mange oplevelser. Derfor giver vi vores medlemmer mulighed for at deltage i frironingskurser. I vinterhalvåret har vi svømmehalstræning og kurser over diverse temaer.

Værdigrundlag

 

Hvad er der særligt ved Virksund Havkajakklub?

 

Virksund Havkajakklub er en meget social klub, hvor det ligger os meget på sinde, at tage vare på det enkelte medlem, så dette medlem følger sig velkommen og tryg i klubben.

 

Klubben er for alle fra 15 år og opefter og bygger på det enkelte medlems lyst til at udfordre og dygtiggøre sig inden for kajaksporten.

Kajakken er vores fælles redskab til naturoplevelser, leg og socialt samvær.

Fælles klubaftener og turer er i sæsonen fra 1. maj – 30. september højt prioriteret

 

Vi sætter sikkerheden højt, hvilket betyder vi har regler:

Vi passer på os selv og hinanden

Vi passer på klubbens grej

Vi bærer altid redningsvest og spraydækken på vandet

Medlemmer får først udvidet sin ro tilladelse i takt med roede kilometer og erfaring

Ro tilladelse i klubregi gælder definerede områder, sammen med andre/alene samt tidspunkter på året.

Medlemmerne skal i løbet af sæsonen møde op til mindst tre redningsaftener, og heraf skal det fremgå, at medlemmerne har styr på disse redninger.

 

Al klubaktivitet er baseret på frivilligt arbejde, hvorfor det er væsentligt, at du som medlem er indstillet på at yde en indsats for fællesskabet – det være sig som aktiv i bestyrelse eller udvalg, at du i forbindelse med arrangementer er rede til at give en hånd med, eller at du vil yde en indsats i forbindelse med vedligeholdelse og reparation af kajakker og udstyr.

Det betyder samtidig at ingen indsats belønnes med andet end glæden og fornøjelsen ved at yde en indsats på et tidspunkt og nyde andres indsats på et andet tidspunkt.

 

Vi er en kajakklub i stadig udvikling, og vi opfordrer derfor vores medlemmer til at komme med nye initiativer.

 

Vores mål er er at deltage aktivt i livet på havnen og tilstræber hvert år, at tilbyde interesserede at prøve en tur i kajak.

 

Naturen er vort aktivitetsrum, så derfor lægger vi vægt at vores medlemmer er ansvarlige, hensynsfulde og overholder gældende bestemmelser for benyttelse af naturen.